Hvad er problemskabende adfærd?

”Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det”

Problemskabende adfærd kan være at skrige, at nægte, ulydighed, at slå, sparke, bide, løbe væk, bide sig i hånden. Det kan være verbalt udfordrende adfærd, voldelig adfærd, seksualiserende adfærd, selvskadende adfærd. Det kan være konfliktadfærd, misbrugsadfærd, selvmordstanker og selvmordsforsøg. Det kan også være indad reagerende og isolerende adfærd.

Så problemskabende adfærd er en bred betegnelse der dækker over hvad vi som professionelle og ansvarlige definerer som problemskabende adfærd.

Et problem for hvem?

Problemskabende adfærd kan i nogle former være voldsomt at være vidne til som professionel eller pårørende. Den bedste løsning er dog ikke altid at arbejde mod at fjerne den problemskabende adfærd. I nogle situationer, f.eks. i nogle tilfælde af selvskadende adfærd, er opgaven at få den professionelle eller pårørende til at få viden om adfærden og lære at kunne rumme den. Derfor skal vi starte med at tage stilling til hvem den problemskabende adfærd er et problem for. Er det et problem for borgeren selv eller for os som pårørende eller professionelle?

Hvorfor skal vi blive bedre til at forstå problemskabende adfærd?

Det skal vi fordi problemskabende adfærd ofte bliver forstået som et udtryk for provokation, manglende vilje eller dårlig opførsel. Derfor kan problemskabende adfærd hos en beboer, føre til en følelse af afmagt hos den professionelle. Denne afmagtsfølelse kan føre til at den professionelle enten føler sig utilstrækkelig eller er opgivende i sit arbejde med en beboer. Eller omvendt at hun kan vende sin afmagt udad mod beboeren som vrede. Begge dele kan føre til en fastlåst situation, hvor den professionelle enten ikke lærer at rumme eller mindske den problemskabende adfærd.

Vi har derfor behov for at lære om problemskabende adfærd for at få viden om og inspiration til at rumme, forstå eller mindske problemskabende adfærd. Både som medarbejder, personalegruppe, sagsbehandler eller pårørende.