Selvskadende adfærd hos udviklingshæmmede

De fleste mennesker kender til at opleve tristhed, stress eller angst efter en ubehagelig oplevelse. Her forstår hjernen godt, at man er ked af det, fordi man har oplevet noget ubehageligt, og man vil som løsning måske tale med en god ven om det eller gå en tur eller vide at den følelsesmæssige smerte forsvinder af sig selv. Hos udviklingshæmmede borgere laves denne kobling mellem årsag og konsekvens ikke altid lige så let. Når hjernen ikke kan koble angst, stress eller vrede til årsagerne bag, bliver det svært at håndtere det ubehag, der mærkes i kroppen efter at have været i en ubehagelig situation – for eksempel et skænderi eller en afvisning.

 

Forstå årsagerne bag selvskadende adfærd

Det kan derfor resultere i selvskadende adfærd. Her afreagerer den udviklingshæmmede borger ved at påføre sig selv fysisk smerte, som en reaktion på de psykiske, uhåndgribelige følelser, som de ikke kan koble til tidligere oplevelser og situationer. På Sirius botilbud har vi ekspertise i at håndtere udviklingshæmmede borgere med selvskadende adfærd. Vi arbejder med at få vores beboeres følelser under kontrol og med at lære dem at forstå de følelser, der ligger bag deres ubehag. Vores medarbejdere er uddannede i at håndtere netop denne adfærd og arbejder med mentalisering og affektregulering som nøglebegreber. Kernen i arbejdet er at forstå de bagvedliggende årsager til, at beboerne reagerer med selvskadende adfærd, når de oplever negative følelser, således at disse kan bearbejdes sammen med beboeren.

 

Hvorfor bruger udviklingshæmmede selvskade?

De nyeste undersøgelser beskriver den selvskadende adfærd som coping, hvor formålet med selvskaden er at mindske en psykisk smerte, frustration eller andre ubehagelige følelser, som de ikke ved, hvordan de ellers skal håndtere. Det er altså en måde at regulere sine følelser og reaktioner på, som for eksempel kan være et resultat af indre ensomhed.

 

Indre konflikter kan være årsag til selvskadende adfærd

For at forstå den selvskadende adfærd hos udviklingshæmmede, er det vigtigt at forstå baggrunden for de faktorer, der spiller ind på, hvorfor den udviklingshæmmede borger er selvskadende. Blandt andet har ensomhed ofte en rolle som årsag til selvskade blandt udviklingshæmmede. Selvom en borger er omgivet af gode venner, pædagoger og kæreste, kan særligt de unge kvinder ofte føle sig ensomme.

Det er vigtigt at være opmærksom på at det sagtens kan være små hændelser, der sætter gang i en masse følelser hos den udviklingshæmmede borger, og som kan ende ud i selvskadende adfærd. Det er heller ikke sikkert, at den selvskadende adfærd kommer direkte efter den hændelse, der egentlig udløser det. Det kan derfor være en kompleks proces at udrede de bagvedliggende årsager til den selvskadende borgers adfærd.

 

Barndommen har også noget at sige i forhold til, om man i sin opvækst har udviklet evnen til at mentalisere og affektregulere. Har man haft en tryg og sikker relation til sine forældre, vil denne evne naturligt opstå. Hos udviklingshæmmede findes dog imidlertid en markant overrepræsentation af traumer og usikre tilknytninger i barndommens år, og det har derfor en indvirkning på, at der kan være en forringet evne til at mentalisere og affektregulere hos borgere med udviklingshæmning.

 

Arbejdet med at håndtere udviklingshæmmede borgere med selvskadende adfærd

På Sirius botilbud arbejder vi med at regulere den selvskadende beboers følelsesmæssige stress. Det er afgørende at arbejde med at hjælpe borgeren til at forstå sammenhængen den følelsesmæssige stress eller ubehag og den mulige bagvedliggende årsag. Dette kan opnås gennem forebyggende samtaler hvor der afsættes fast tid flere gange ugentligt til samtaler med borgeren, så denne føler sig hørt og ved at der her vil være mulighed for at få bearbejdet de svære følelser denne måtte have. Kontaktpersonens opgave er at skabe en tryg og tillidsfuld dialog hvor der gennem kontaktpersonen kan arbejdes med ”ekstern” mentalisering og affektregulering. Kontaktpersonen kan f.eks. hjælpe borgeren med at afprøve forskellige motiv forklaringer, f.eks. ift. hvorfor en kæreste eller anden person reagerer som hun gør. Der kan også laves aftaler om alternative løsninger til den selvskadende adfærd. Bl.a. kan der aftales at beboeren kan give tegn eller SMS til kontaktpersonen når denne oplever at være i en følelsesmæssig vanskelig situation.

 

Hvordan definerer man selvskadende adfærd?

Man skelner mellem indirekte og direkte selvskadende adfærd. Eksempler på indirekte selvskadende adfærd kan være risikobetonet adfærd, som overdreven købetrang, misbrug (stoffer, alkohol eller piller) eller overdreven købetrang.

Eksempler på direkte selvskadende adfærd, kan være at skære i sig selv (f.eks. i håndled, arm eller andre steder), slå hovedet ind i væggen, trække hår eller negle ud, brænde sig selv med cigaretter.

 

søg job hos sirius