Mennesker med udviklingshæmning er kendetegnet ved at have nedsatte kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner, og når der opstår uoverensstemmelse mellem disse evner og omgivelsernes direkte eller indirekte forventninger, kan nogle blive udadreagerende. Udadreagerende adfærd karakteriserer forskellige former for adfærd, som omgivelserne opfatter som aggressive eller voldsomme og som er rettet mod andre personer eller genstande – eksempelvis ved at vise vrede, komme med trusler, slå eller ødelægge fysiske genstande.
Årsagen ligger ofte i omgivelserne
Det vurderes, at 97 procent af al udadreagerende adfærd kan relateres til reaktioner på forhold i omgivelserne, og når en borger med udviklingshæmning bliver udadreagerende, er det nødvendigt at se det som et signal om, at personen ikke trives. Ofte skal svaret findes i samspillet med omgivelserne, og det kan fx handle om, at vedkommende ikke føler sig hørt eller forstået eller oplever fysisk ubehag. Der kan være mange bagvedliggende årsager til adfærden, og som regel er adfærden forårsaget af et komplekst samspil af faktorer og kan ikke relateres direkte til udviklingshæmning. Årsagerne kan eksempelvis være:
- Uoverensstemmelse mellem borgernes kognitive funktionsnedsættelse, kommunikative evner og omgivelsernes krav og forventninger. Borgere kan blive udadreagerende ved kravstillelse i forsøget på at trække sig eller flygte fra en krævende situation.
- Borgernes psykiske og emotionelle problematikker, fx angst, vrede eller nedsat trivsel. Fx for mange stimuli, høje lyde og pludselige bevægelser.
- Somatiske forhold som bivirkninger af medicin, hormonelle forstyrrelser, smerte eller manglende søvn.
- Øget stressbelastning ved fx krævende situationer, økonomiske problemer eller misbrug.
- Mangelfuld opfyldelse af fysiologiske behov for fx mad, nærhed, kontakt og opmærksomhed. Særligt spisesituationer kan give anledning til konflikter.
- Afbrydelse i uhensigtsmæssig adfærd.
- Personalets tilgang til og opfattelse af borgeren, fx stemmeføring, kropssprog og øjenkontakt.
Jo større handicap, jo større risiko
Jo større en persons intellektuelle handicap er, desto større er risikoen for, at borgeren udviser udadreagerende adfærd. Menneskers kommunikative evner og graden af udviklingshæmning har også betydning for, hvilken form for udadreagerende adfærd de udviser. Forskning viser, at borgere med en kompleks grad af udviklingshæmning oftere udviser fysisk aggression, mens verbal aggression hyppigere forekommer blandt borgere med mildere grader af udviklingshæmning. Disse sammenhænge mellem grad af udviklingshæmning og adfærdstyper kan skyldes, at borgere med sværere grader af udviklingshæmning har vanskeligere ved at udtrykke sig verbalt end andre med højere sproglige færdigheder. Undersøgelser viser endvidere, at aggressiv adfærd er særligt forbundet med angst og humørsvingninger og at den mest aggressive gruppe af mennesker med udviklingshæmning har tunge psykiske problemer, i højere grad er styret af impulser og tenderer til at være antisociale, sammenlignet med personer med mindre voldelig adfærd.
Hvordan kan udadreagerende adfærd forebygges?
Det er vigtigt at forebygge og nedbringe udadreagerende adfærd på botilbud, da det ikke kun er borgerens trivsel, sociale relationer samt deltagelse i aktiviteter og beskæftigelse. Udadreagerende adfærd kan også have en negativ effekt på personalet, der arbejder med målgruppen, da har større sandsynlighed for at opleve vold og stress end andre faggrupper. Når personalet udsættes for vold og føler sig stresset, er der stor sandsynlighed for, at borgerne kan opleve omsorgssvigt, da de ansatte kan reagere med frygt, stress og vrede i forhold til borgerne. Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er der også en gevinst at hente ved at forebygge udadreagerende adfærd, da målgruppen er forbundet med store udgifter for kommunerne i form af højere normering samt udgifter til efteruddannelse, vikarer og enkeltforanstaltninger.
For at reducere udadreagerende adfærd er det vigtigt, at der foretages en udredning af borgerens kognitive, sproglige, sociale og motoriske evner, før der lægges en plan, så vedkommende ikke mødes med urealistiske krav og handler med uønsket adfærd i afmagt. Derudover at det vigtigt at afdække, hvad borgeren forsøger at kommunikere, når han eller hun udviser udadreagerende adfærd, for hvis personen ikke føler sig forstået, vil det blot eskalere den udadreagerende adfærd. Andre væsentlige elementer, der kan være med til at nedbringe den udadreagerende adfærd, er endvidere at give personen indflydelse i sit eget liv og at understøtte ham eller hende i at mestre det – fx ved at undervise i strategier for vredeshåndtering. Derudover kan den fysiske indretning, fx belysning, også spille en rolle i forhold til borgerens oplevelse af stress. Ydermere kan det organisatoriske arbejde med voldsforebyggelse og supervision af personalet indirekte påvirke borgeren gennem de ansattes trivsel og tryghed i dagligdagen.
Metoder til forebyggelse af udadreagerende adfærd
LA2
LA2 er en velbenyttet metode til at forebygge udadreagerende adfærd, vold, trusler og magtanvendelser med samt til at fremme trivsel på botilbud. LA2 bygger på borgerinddragelse, en helhedsorienteret tilgang, ressourcefokus, netværksinddragelse og et recovery-mindset. Metoden er inspireret af Low Arousal-tilgangen og er udviklet af Sopra for Socialstyrelsen og afprøvet i et tæt samarbejde med borgere, fagpersonale og ledere på socialpsykiatriske botilbud i Danmark. Med afsæt i en metodemanual kan fagprofessionelle få inspiration til at inddrage borgeren i det omfang, der er muligt, og benytte ham eller hende som ekspert i sit eget liv. Derudover giver den en række konkrete redskaber til at arbejde forebyggende og trivselsfremmende med målgruppen. For den bedst mulige effekt skal både fagpersonale og borgere undervises i LA2, så metodemanualen kan bruges som grundlag for samarbejdet med borgeren og med dens netværk.
Afstemt pædagogik
Metoden afstemt pædagogik er afprøvet på borgere med særforanstaltninger i forbindelse med et projekt under UCC Professionshøjskolen og Familie & Evidens Center. Projektet har vist en nedgang i antallet af negative hændelser hos cirka halvdelen af borgerne og en stigning i positiv adfærd som fx at efterspørge hjælp, trække sig i stresssituationer eller at opleve overskud. Afstemt pædagogik er ligesom LA2 også inspireret af Low Arousal-tilgangen og tager afsæt i, at fagpersonale skal kunne identificere tegn på problemskabende adfærd, have en strategi at håndtere adfærden med samt en plan for, hvad der gøres efter en uønsket episode. Idet borgere med problemskabende adfærd have udfordringer med at passe på sig selv, udtrykke og regulere følelser og forstå konteksten i det, der sker omkring dem og adskille egne følelser fra andres, kan fagprofessionelles adfærd let påvirke borgerens tilstand. Derfor er miljøet omkring borgeren enormt vigtigt at arbejde med, eftersom at den problemskabende adfærd gradvist vil reduceres, jo højere borgeren trives. Afstemt pædagogik handler derfor om at afstemme omgivelserne omkring borgeren til hans eller hendes tilstand for at regulere stress og holde affekt på et niveau, der forbedrer borgerens generelle funktionsniveau.
