Udviklingshæmmede og seksualitet

At tale med beboerne om seksualitet kan være en vigtig målsætning for at fremme beboernes livskvalitet. Derfor skal der skabes trygge rammer for, at der kan forløbe en fri samtale om det normalvis tabubelagte emne. Ofte er det en god ide at benytte en seksualvejleder med særlig viden om udviklingshæmmede og seksualitet.

Seksualitet er en integreret del af alle mennesker – med og uden udviklingshæmning -, og derfor skal udviklingshæmmede menneskers seksualitet alvorligt. Vi ved, hvor vigtigt det er at forholde sig professionelt til udviklingshæmmedes seksualitet. Beboernes spørgsmål om seksualitet bør hverken udsættes, ignoreres eller overses, da den udviklingshæmmede borger – ligesom enhver anden – måske kan føle sig forkert eller opleve at føle sig afvist af personalet. Dertil er emnet ofte belagt med en vis følsomhed eller blufærdighed. Man kan både som beboer og medarbejder være bange for at komme til at støde den anden, eller man kan være nervøs for, hvordan der bliver reageret på ens spørgsmål.

Derfor er omdrejningspunktet for den gode samtale en åben kommunikation om emnet for de udviklingshæmmede og deres seksualitet. Derfor bør der arbejdes på at gøre seksualitet til et emne, der falder os naturligt at tale om og diskutere, således at berøringsangsten om emnet på sigt kan blive mindre eller forsvinde helt. Der bør arbejdes med den måde, vi taler om seksualitet på med beboerne, men også med vores mimik, kropsholdning og tonefald, som også kan have afgørende indflydelse på, hvordan situationen modtages af vores beboere, og om de føler sig inviteret til samtale.

 

Hvordan arbejder man etisk forsvarligt med udviklingshæmmede og seksualitet?

I arbejdet med udviklingshæmmede borgere og seksualitet bør der følges en række etiske retningslinjer, som tager udgangspunkt i vores ønske om at lytte til og have respekt for den enkelte beboers egne valg. Man bør hele tiden tage højde for, hvordan vi bedst kan forholde os professionelt og etisk forsvarligt i forbindelse med den udviklingshæmmede og dennes seksualitet.

Udgangspunktet er tillid og respekt overfor beboeren og dennes livssituation, ligesom beboerens grænser til fulde skal respekteres. Vi taler respektfuldt til vores beboere i øjenhøjde, tager os god tid til samtalen og undgår at virke belærende, da vi ønsker at inddrage beboerens tanker og følelser i arbejdet med seksualitet.

 

Når seksualitet skaber problemer hos udviklingshæmmede

Udover at kunne tale med vores beboere om deres seksualitet, bør der ved arbejdet med udviklingshæmmede også være særlig opmærksomhed på at beboere der har problemer med deres seksualitet og hvordan dette skal håndteres. Dette kunne bl.a. være uhensigtsmæssig seksuel adfærd over for andre mennesker.

I disse tilfælde bør der arbejdes med forebyggelse, og det er her, man bør lægge indsatsen med beboerne. Man bør tale med beboerne om grænser, god opførsel og adfærd i samvær med andre mennesker, ligesom der bør være fokus på rådgivning af beboerne, således at man kan forebygge uønsket og ulovlig seksuel adfærd. Man skal for eksempel være opmærksom på, at den adfærd, beboerne lærer på botilbuddet, afspejler den virkelighed og de normer og grænser, der findes udenfor botilbuddet. Det skal være helt klart for vores beboere, hvad der er acceptabel adfærd for både deres medborgeres og deres egen skyld.

udviklingshæmmede og seksualitet