Problemskabende adfærd hos udviklingshæmmede

Problemskabende adfærd hos udviklingshæmmede kan beskrives som udadreagerende, selvskadende og selvstimulerende adfærd.

På Sirius specialiserer vi os i at arbejde med udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd. Det er helt centralt for håndteringen, at man forstår årsagerne bag, hvorfor borgeren reagerer, som han eller hun gør. Derfor er en af vores vigtigste opgaver at forsøge at forstå den adfærd, vores beboere udviser, så vi bedst muligt kan forebygge netop denne adfærd.

Hvad er problemskabende adfærd hos udviklingshæmmede?

Problemskabende adfærd kan vise sig på forskellige måder, men kendetegner sig generelt ved at være en adfærd der er til gene for andre eller til fare for dem selv eller andre. Konkret kan det komme til udtryk gennem voldsom og truende adfærd, råben, seksuelt krænkende adfærd eller lignende.

Det kan også være, at den udviklingshæmmede borger påfører sig selv skade på forskellige måder, også på mere utraditionel vis som ved tvangshandlinger og selvstimulerende adfærd, som for eksempel kan indebære akut anoreksi, brummeadfærd eller hyperventilation.

De to ovennævnte former for problemskabende adfærd ses oftest som et resultat af ydre påvirkninger og er ikke et resultat er den udviklingshæmmede borgers handicap og/eller diagnose.

Dog kan borgerens handicap og/eller diagnoser også være årsag til nogle former for problemskabende adfærd. Det vil dog typisk være i kombination med den kontekst, borgeren indgår i, for eksempel, når borgeren skal kommunikere med de ansatte hos os.

 

Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det

Sammenhængen er vigtig at tænke ind i definitionen af, om adfærden hos den udviklingshæmmede borger er problemskabende. Det er nemlig vigtigt, at ansvaret for adfærden ikke placeres hos beboerne. Ansvaret bør ikke placeres hos en udviklingshæmmet borger, der ikke forstår eller kan følge de normer for adfærd, der kan virke naturlige for andre mennesker at følge. Den atypiske adfærd er normalt et problem for borgeren og omgivelserne – ikke for beboerne selv. Denne forståelse af problemet bør derfor inddrages når man vælger metoder til håndteringen af adfærden. For det er vigtigt at forstå, at beboerne ikke reagerer på den måde, de gør med deres gode vilje.

 

Hvad er årsagerne bag problemskabende adfærd?

Der kan være forskellige årsager til, at en udviklingshæmmet borger reagerer med problemskabende adfærd. Mange årsager kan findes i manglen på at kunne leve op til de krav, der stilles fra omverdenen. Bo Hejlskov Elven har skrevet bogen Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning, som nedfælder mange af de problematikker, der kan være årsager til, at udviklingshæmmede reagerer, som de gør.

 

Det forventes for eksempel ofte af omverdenen, at man forstår konsekvenserne af egne handlinger. Men hvad så, hvis man ikke gør? Det er realiteten for mange mennesker med udviklingshæmning, og det kan have enorm indvirkning på deres dagligdag.

Hertil forventes det, at man kan kommunikere tydeligt og have overblik over situationer, man indgår i, man skal have tålmodighed, kunne fordybe sig, være fleksibel, kunne forstå andres hensigter og listen fortsætter med krav, der stilles fra omverdenen. Det er krav, der i mange tilfælde vil være for høje at stille en udviklingshæmmet borger, og som ofte vil skabe vanskeligheder for dem i mødet med omverdenen.

 

Hvordan håndterer vi den problemskabende adfærd?

For det første er det afgørende at skabe et solidt fundament af viden om borgerens situation og omgivelser. Der bør udvikles metoder, som gør adfærden mere udholdelig for personalet – således at der ikke opstår unødige konflikter, som gør ondt værre. Der bør arbejdes metodisk med at ændre farlig adfærd, som kan være til fare for borgeren selv eller for andre og det skal gøres i en proces, hvor der konstant tages hensyn til den enkelte borgers omstændigheder og behov.

siriusbotilbud målgruppe