Problemskabende adfærd hos mennesker med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser

Problemskabende adfærd hos mennesker med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser er uundgåelig, da deres handicap og/eller diagnoser af naturlige årsager gør det udfordrende at forstå og kontrollere uønsket adfærd, forstå de sammenhænge, de indgår i, samt at regulere følelsesmæssige impulser.

 

Hvad er problemskabende adfærd?

Problemskabende adfærd kan udarte sig på mange måder, men er kendetegnet ved, at den er til gene for andre og/eller til fare for dem selv eller andre. Problemskabende adfærd kan vise sig i form af udadreagerende, indadvendt, selvskadende, seksualiserende eller selvstimulerende adfærd, og den kan eksempelvis være vendt udad gennem voldsom og truende adfærd rettet mod ting eller personer, råben, trods, ulydighed, sparken, spytten, slag, bid, konfliktadfærd, ildspåsættelse eller seksuelt krænkende adfærd. Den kan også komme til udtryk ved, at borgeren påfører sig selv skade i form af tvangshandlinger som umådeholdent vanddrikkeri og akut anoreksi eller selvstimulerende adfærd, som overdreven gylpeadfærd, hyperonani, brummeadfærd og hyperventilation.

Det kan give store udfordringer på botilbud rundt omkring i landet for både personale og borgerne selv, når problemskabende adfærd opstår, samt forstyrre det normale samspil mellem mennesker. I nogle tilfælde kan adfærden føre til voldsomme hændelser, hvis den håndteres med et misforstået menneskesyn, konsekvenspædagogiske metoder og nedværdigende kommunikation, da det kan eskalere den uønskede adfærd. Med andre ord kan problemskabende adfærd af naturlige årsager opstå som følge af borgerens diagnoser og/eller handicap, men ofte vil adfærden også have sin rod i den kontekst, borgeren indgår i og de ydre påvirkninger, han eller hun udsættes for. Det kan eksempelvis være i forbindelse med grænsesætning, stress ved omstilling eller ved fysisk nærhed, eller når der opstår komplikationer i kommunikationen mellem personalet og borgeren.

 

Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det

Ifølge psykolog Bo Heilskov Elvén er det normalt personalet og omgivelserne, som opfatter problemskabende adfærd som problematisk og ikke altid borgeren selv, som udviser problemadfærd. Mennesker med udviklingshæmning, autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser henvises sjældent til udredning eller behandling, fordi de selv mener, at de har et problem, men fordi omgivelserne reagerer og henviser til udredning, fordi de har vanskeligt ved at håndtere og forholde sig til den pågældende persons adfærd.

Der stilles tit for høje krav til mennesker med problemskabende adfærd, fx fra personalets side, personens egne eller forventninger indlejret i kulturen, og de har ikke nødvendigvis forudsætningerne for at leve op til kravene. Det kan fx være krav om forståelse af sammenhænge, kommunikationsevne, overblik, udholdenhed, fleksibilitet, empirisk evne, efterrettelighed og overskud. Disse krav kan være problematiske at forstå og efterleve, idet mennesker med udviklingshæmning eller en udviklingsforstyrrelse ofte har udfordringer med at forstå konsekvenserne af egne handlinger, at kommunikere og forstå det implicitte i kommunikationen, at overskue en vanskelig situation, at vente, at skifte aktivitet, at gennemskue, hvad andre mennesker tænker, at rette sig efter andre og at kunne håndtere modgang.

 

Hvad er årsagerne bag problemskabende adfærd?

Konsekvenspædagogiske metoder kan ofte give bagslag, hvis ansvaret fx placeres hos borgeren med problemadfærden, idet personen af naturlige årsager kan have vanskeligt ved at forstå situationen og kontrollere sin adfærd. I samfundet ligger der ofte en forventning om, at mennesker forstår konsekvensen af deres handlinger, og er mennesker udviklingshæmmet eller udviklingsforstyrret, kan dette netop være enormt udfordrende. Det opleves tit, at de metoder, der anvendes til at behandle problemadfærd med, ikke fungerer i praksis, og det kan give store frustrationer i omgivelserne samt en følelse af magtesløshed. Bo Heilskov Elvén pointerer, at der er brug for metoder, der gør, at vi enten kan udholde adfærden, ikke reagerer voldsomt på den eller ignorerer den, da det kan øge konfliktniveauet og dermed problemadfærden.

Personalet og omgivelserne bør derfor hjælpe borgeren med at skabe optimale forudsætninger for, at han eller hun kan få kontrol over sig selv ved, at de ikke øger konfliktniveauet og at de hjælper personen med at reducere stresstilstande. Når mennesker bliver stressede, bliver de mere påvirket af andres affekt (dvs. følelser, emotioner, stemning og sentiment). En af de mest effektive måder at reducere problemskabende adfærd på er at være opmærksom på, at en borgers affekt ikke øges og at bruge affektsmitte til at dæmpe borgerens affekt. Affektsmitte minder om spejlneuroner, som styrer motorikken og reagerer på andres følelser. Hvis der eksempelvis er nogle, der smiler, spejles smilet i vores spejlneuroner, som får et parallelt aktivitetsmønster, som om vi selv smilede. I konfliktsituationer har to personer som regel et stigende affektniveau, og hvis omgivelserne reagerer med uro og usikkerhed, vil det ofte øge affektniveauet.

 

Hvordan håndterer vi den problemskabende adfærd?

Der er derfor behov for rogivende pædagogik og værktøjer, således at borgeren mødes på en måde, der ikke øger hans eller hendes affekt og dermed problemskabende adfærd. Det kan fx være at reagere behersket, at undgå øjenkontakt, fysisk markering og berøring i risikosituationer, at respektere det personlige rum, at sætte sig ned, at tale roligt, udskiftning af personale i konfliktsituationer samt at give efter, vente eller aflede. Bo Heilskov Elvén anbefaler at holde sig til disse principper, hvis den problemskabende adfærd skal reduceres:

  • Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det.
  • Almindelige opdragelsesmetoder fungerer ikke på mennesker med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser.
  • Vores metoder skal være baseret på, at brugeren har kontrollen.
  • Vores metoder skal øge tilliden til os.
  • Stil krav på en måde, så brugeren kan leve op til dem.
  • Alle har ret til at sige nej.
  • Dæmp affekten.
  • Giv efter – is er bedre end konflikter.

For at begrænse problemskabende adfærd på landets botilbud skal der etableres socialpædagogisk ramme, der bygger på hensyn, omsorg, rettigheder og trivsel. Derudover er der behov for at for at anvende metoder og tilgange, der forholder sig til de omgivelser, borgerne indgår i, samspillet med personalet og borgernes individuelle situationer for at skabe bedre trivsel hos borgere såvel som personale.

videnscenter for problemskabende adfærd