Livskvalitet hænger uløseligt sammen med mental sundhed og trivsel, og at føle livskvalitet giver det enkelte menneske overskud, gåpåmod, handlekraft, livsglæde og en positiv livsanskuelse. At arbejde med at fremme livskvalitet på bosteder for mennesker med udviklingshæmning kan ikke blot bevirke, at borgere oplever bedre trivsel og sundhed, det kan også hjælpe med at reducere problemskabende adfærd og konflikter. Mennesker i trivsel udviser nemlig mindre konfliktadfærd, hvorimod mistrivsel kan være direkte medvirkende til eskalering af fysisk og psykisk sygdom samt udfordrende adfærd.
Hvad er livskvalitet?
Der er ikke et enstemmigt svar på, hvad livskvalitet er – heller ikke for mennesker med udviklingshæmning. Borgere på botilbud er som udgangspunkt sat i nogle rammer, der er defineret af andre mennesker, og det kan derfor give anledning til frustration, hvis de ikke bliver hørt eller forstået, og det kan øge risikoen for nedsat trivsel. Generelt set handler livskvalitet om, hvor tilfreds en person er med de ting, som er værdifulde for ham eller hende, og de ting kan variere vidt fra menneske til menneske. I praksis kan det betyde, at hvis en beboer er glad for at spille musik, kan vedkommendes livskvalitet være afhængig af, hvor gode muligheder han eller hun har for at spille musik på sit bosted. Betyder det meget for beboeren at kunne se film med sine venner, afhænger livskvaliteten af, hvor gode faciliteterne er for dette. Det er derfor vigtigt at tage den individuelle livskvalitet alvorligt og at lytte til og prioritere beboernes ønsker. En beboers ønsker stemmer ikke nødvendigvis overens med en andens, og derfor er det utrolig vigtigt at have fokus på den enkeltes behov for at opnå bedre livskvalitet.
Udviklingshæmning og nedsat livskvalitet
Der er en højere forekomst af problemskabende og udadreagerende adfærd hos mennesker med udviklingshæmning, og det bør tolkes som et signal om mistrivsel, begrænset livskvalitet og uopfyldte behov. Mennesker med udviklingshæmning har oftere en ringere livskvalitet end den øvrige befolkning, idet de ikke altid er opmærksomme på ændringer i helbredet eller har kompetencer til at fortælle, når de oplever ubehag eller smerter. Udviklingshæmningen i sig selv kan betyde, at de kan have udfordringer med at tage ansvar for eget helbred og ikke altid opdager somatiske sygdomme. De har endvidere en større risiko for overvægt, undervægt, social isolation og fattigdom i forhold til den øvrige befolkning, og disse faktorer kan have en negativ indvirkning på det fysiske og mentale helbred og er årsag til en betydelig overdødelighed hos mennesker med udviklingshæmning. Derfor er disse borgere afhængige af, at omgivelserne hjælper med at opspore og reagere på ændringer i deres tilstand og adfærd.
Forbedring af livskvaliteten hos målgruppen
For at forbedre livskvaliteten hos mennesker med udviklingshæmning er det vigtigt at undersøge, om der er faktorer i personalets eller ledelsens arbejdsgange, kulturen, organisationens politikker og processer, bostedets omgivelser eller det eksterne/ydre miljø, som påvirker deres livskvalitet i en negativ retning. Arbejdet med målgruppen bør ydermere baseres på indsatser og metoder, der kan løfte deres livskvalitet og sundhed, forklare og afhjælpe årsagerne til den problemskabende adfærd og som kan bidrage til øget trivsel, sikkerhed og tryghed på bostederne.
Livskvaliteten hos den enkelte kan styrkes ved at inddrage borgernes egne ressourcer og mestringsevne, således at de oplever en meningsfuld hverdag med glæde og kontrol og at de motiveres til at bevæge sig og spise sundere. Det anbefales at inddrage borgerne i valg om deres egne omstændigheder for at opnå forbedret livskvalitet for den enkelte. Livskvalitet er en særlig størrelse, der kan indebære vidt forskellige ting for det enkelte individ, uanset om de har udviklingshæmning eller ej. De kan have meget forskellige forventninger til, hvornår de føler glæde, tilfredshed og tryghed i deres hverdag, og det er vigtigt at lytte til og forsøge at efterleve den enkeltes ønsker og behov. Det er endvidere vigtigt at undersøge beboernes egne synspunkter og at se botilbuddet med andre øjne, hvor den enkeltes livskvalitet spiller en helt central rolle.
Metoder og indsatser til at fremme livskvalitet
Nedenstående tilgange/metoder kan eksempelvis anvendes til i arbejdet med at øge livskvaliteten hos målgruppen:
- Brugerevaluering
Brugerevaluering gør det muligt at lytte til beboeres tanker, følelser og holdninger, så de oplever at blive hørt, men også så den pågældende situation kan influeres i den retning, beboeren ønsker. Brugerevaluering kan bruges som et værktøj til at identificere, hvordan den faglige indsats tilrettelægges med henblik på at øge beboernes trivsel. Det er vigtigt at tale med dem om deres individuelle behov i forbindelse med forskellige livsområder som eksempelvis fysisk velvære, samfundsmæssig inklusion eller selvbestemmelse.
- LA2
LA2 er en velbenyttet metode til at forebygge udadreagerende adfærd, vold, trusler og magtanvendelser med samt til at fremme trivsel på botilbud. LA2 bygger på borgerinddragelse, en helhedsorienteret tilgang, ressourcefokus, netværksinddragelse og et recovery-mindset. En metodemanual giver fagprofessionelle inspiration til at inddrage borgeren i det omfang, der er muligt, og at benytte ham eller hende som ekspert i sit eget liv. Derudover giver tilgangen en række konkrete redskaber til at arbejde forebyggende og trivselsfremmende med målgruppen.
- Afstemt pædagogik
Afstemt pædagogik handler om at afstemme omgivelserne omkring borgeren til hans eller hendes tilstand for at regulere stress og holde affekt på et niveau, der forbedrer borgerens generelle funktionsniveau. Idet borgere med problemskabende adfærd kan have udfordringer med at passe på sig selv, udtrykke og regulere følelser og forstå konteksten i det, der sker omkring dem og adskille egne følelser fra andres, kan fagprofessionelles adfærd hjælpe med at påvirke borgerens tilstand. Derfor er miljøet omkring borgeren enormt vigtigt at arbejde med, eftersom at den problemskabende adfærd gradvist vil reduceres, jo højere borgeren trives.
- Positive Behaviour Support (PBS)
Metoden kan begrænse problemskabende adfærd hos mennesker med udviklingshæmning og øge livskvaliteten. En kombination af mindfulnesstræning og PBS kan nedbringe udadreagerende adfærd og dårlig trivsel hos borgere og dårligt arbejdsmiljø hos personalet. Målet er en langsigtet ændring i livsstil, der arbejder med miljøet og muliggør social deltagelse. PBS er baseret på en funktionel analyse, en implementering af ændringer i miljøet og læring af nye færdigheder, der kan opfylde samme funktion som den enkeltes problemadfærd. Metoden er effektiv, fordi den giver et ændret syn på udfordrerende adfærd og opmærksomhed på evner, der kan øge den enkeltes livskvalitet.
- Løsningsfokuseret kortvarig terapi (Solution-Focused Brief Therapy)
Tilgangen kan ændre udadreagerende adfærd og livskvalitet hos mennesker med funktionsnedsættelse og tilgangen ”Who’s Challenging Who’ (WHO) kan mindske omfanget af udfordrende adfærd og restriktive handlinger fra den ansattes side (støtteperson). Metoden er målrettet botilbud for mennesker med udviklingshæmning og har til formål at øge støttepersonens empati med og forståelse for målgruppens adfærd.
- Kognitiv adfærdsterapi
Metoden kan hjælpe med at erstatte destruktive tanker, følelser og handlinger med konstruktive tankemønstre. Tilgangen er effektiv, idet ændringer i mindset kan føre til følelsesmæssige og adfærdsmæssige ændringer.
- Mindfulness
Mindfulnessøvelser og -teknikker kan hjælpe med at aflede opmærksomheden fra ubehagelige følelser og bidrage til accept af situationer, der virker uoverskuelige og svære.
- Fysisk aktivitet og træning
En bedring i fysisk sundhed kan fremme livskvalitet og reducere problemskabende adfærd. Personer, der er fysisk aktive, frigør endorfiner, som kan give et mere positivt sind og reducere problemskabende adfærd.
