Akut støtte til borgere med problemskabende adfærd

Sirius løser akutopgaver i tilfælde hvor borgeren med kort varsel har brug for et botilbud, eventuelt i en midlertidig periode. Det kan f.eks. være en borger der bor på et botilbud, men har en problemskabende adfærd der gør at han/hun ikke kan rummes på stedet og botilbuddet vælger at opsige kontrakten med kort varsel.

Akut

Vi kan tilbyde at hente borgeren i hele landet. Når borgeren ankommer til vores botilbud er der en møbleret og indflytningsklar bolig til rådighed. Der vil være faguddannet personale til stede som kan skabe trygge og sikre rammer.

I dialog med kommunen tager vi os af alle de praktiske opgaver forbundet med flytningen, herunder kontakten til alle relevante samarbejdspartnere.

Udredning

Borgeren kan efter behov tilbydes et tilpasset pædagogisk afklarende forløb. Herefter vil vi i samarbejde med kommunen finde det rette støttetilbud til borgeren. Vi kan tilbyde kommunen pædagogisk og psykologisk/psykiatrisk udredning, samt VUM udredning.