Seksualitet hos person med intellektuel udviklingsforstyrrelse
Borgere med intellektuel udviklingsforstyrrelse har på lige fod med alle andre ret til at udfolde deres seksualitet. Seksualitet er en naturlig del af livet og et grundlæggende behov, som varierer fra person til person. Personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse kan have særlige fysiske og kognitive udfordringer ift. deres seksualitet, og derfor er det vigtigt, at de tilbydes rådgivning og støtte, hvis det er et ønske for dem.
Personalets rolle og kommunikation i seksualvejledning
Mennesker med intellektuel udviklingsforstyrrelse kan være afhængige af støtte og vejledning for at kunne have et sundt seksualliv. Derfor er det også vigtigt, at personalet føler sig komfortable med og udrustede til at kunne give denne vejledning. Seksualitet kan godt være et tabubelagt emne, men hvis snak om seksualitet integreres mere i den daglige praksis, kan det i mange tilfælde være med til at mindske berøringsangst og usikkerhed for både borgere og personale. Hvis personalet på et bosted ikke føler sig rustede til at vejlede borgerne i deres seksualitet, kan det være en idé at få en seksualvejleder ud i stedet, som kan undervise borgere og personale.
Socialstyrelsen har i deres håndbog Seksualitet på dagsordenen kommet med en række anbefalinger til, hvordan man sikrer den bedste kommunikation ved seksualvejledning. Disse er:
-
Samtaler bør bygge på gensidig tillid og respekt for den andens livssituation, kultur, følelser og grænser. Det er samtidig vigtigt, at der i samtalerne bruges udtryk og vendinger, som borgeren kender.
-
Opmærksomhed på spørgeteknik og hvordan der responderes på den andens kommunikation.
-
Det er vigtigt at spørge ind til det, som borgeren siger for sikre, personale og borger har samme opfattelse af situationen.
-
Tålmodighed er vigtigt, så borgeren ikke afbrydes, og det ved kan få sagt alt, hvad vedkommende ønsker at sige.
-
Der bør følges op på samtalen på et senere tidspunkt, da nye spørgsmål kan opstå efter samtalen.
Støtte tilpasset den enkelte borger
Behovet for information, rådgivning og støtte varierer fra person til person. Nogle kan leve uden eller med minimal støtte, mens andre har brug for mere konkret vejledning eller handlingsorienteret seksualvejledning. Det kan være en stor hjælp for en borger at blive klogere på sin seksualitet, hvis personalet kan:
-
Lytte aktivt til borgerens tanker, problemer og behov.
-
Vejlede om krop, følelser, forhold, sex og grænsesætning.
-
Rådgive om prævention og anvende relevante materialer.
-
Informere om hjælpemidler og medicins seksuelle bivirkninger.
-
Rådgive om onani og samleje.
-
Informere om seksuel mangfoldighed og vejlede eventuelle partnere.
Personale må udover seksualvejledning også hjælpe med seksualoplæring. Der er dog nogle forskellige faktorer, som gør sig gældende ift., om seksualoplæringen kan være strafbar. Så længe borgeren er over 15 år, som er den seksuelle lavalder, er det er ikke strafbart for personale at:
-
Hjælpe med oplæring til onani.
-
Yde hjælp til personer, der ønsker at have samleje med hinanden.
-
Hjælpe med at kontakte en sexarbejder.
Det er dog strafbart hvis personale:
-
Udøver seksualoplæring uden, at borgeren har givet samtykke. Dette gælder både verbalt samtykke eller hvis borgerens kropssprog signalerer, at de ikke ønsker seksualoplæring.
-
Agerer seksualpartnere for borgeren. Dette gælder både ved samleje og andre former for seksuelt samkvem.
-
Giver seksualoplæring til en borger under 15 år. Indtil en borger fylder 15 år, må der kun gives seksualvejledning.
Kilder:
