Skizofreni hos personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse
Skizofreni er en psykisk lidelse og en form for psykose, som er kendetegnet ved vrangforestillinger, hallucinationer og usammenhængende tale og adfærd. Når man har skizofreni, kan det være svært at skelne mellem virkelighed og fantasi. Mange oplever at høre stemmer, se ting der ikke er der, eller have en følelse af at blive overvåget eller forfulgt. Andre symptomer inkluderer koncentrationsbesvær og vanskeligheder med at omgås andre.
Personer med en intellektuel udviklingsforstyrrelse har en øget risiko for at udvikle psykiatriske lidelser, især skizofreni. Undersøgelser viser, at skizofreni forekommer hos ca. 3% af personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse, mens det gælder for ca. 1% af den øvrige befolkning. Den højere forekomst kan bl.a. skyldes en øget sårbarhed over for stress og sansemæssig overbelastning, hvilket kan bidrage til at udløse eller forværre psykosesymptomer.
Udredningen af skizofreni hos personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse kan være udfordrende, da de ofte har et begrænset sprog og ordforråd, hvilket kan gøre det svært for dem at sætte ord på og forklare deres symptomer. Desuden kan der også være et overlap i symptomer mellem skizofreni og andre diagnoser såsom autismespektrumforstyrrelser (ASF) eller angst, som kan gøre det vanskeligere at stille den rigtige diagnose. Dette kan være medvirkende til, at personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse og skizofreni ofte først får stillet en anden diagnose f.eks. paranoid psykose eller personlighedsforstyrrelser. Derfor er det vigtigt, at både pårørende og sundhedspersonale er opmærksomme på adfærdsændringer, der kan indikere psykotiske symptomer. Tværfagligt samarbejde og inddragelse af personer, der kender personen godt, er afgørende for at sikre en præcis udredning.
Behandling af skizofreni
Behandlingen af skizofreni varierer afhængigt af symptomer og individuelle behov. Antipsykotisk medicin er dog ofte en nødvendig del af behandlingen og kan reducere hallucinationer og vrangforestillinger. Hos nogle kan behovet for medicinering være livslangt, mens andre i perioder kan klare sig med en lavere dosis eller uden medicin.
Terapi - både individuelt og i grupper - Kan hjælpe med at forstå og håndtere sygdommen, reducere stress og styrke sociale færdigheder. Nogle personer med skizofreni er særligt følsomme over for sanseindtryk som lyd og lys, og det kan være hjælpsomt at arbejde med sanseintegration og struktur i hverdagen. Kropsterapi eller andre ikke-verbale behandlingsformer kan være relevante, især når sproglige ressourcer er begrænsede.
En central del af behandlingen er, at personen får støtte til at lære sygdommen at kende og finde strategier til at håndtere den i hverdagen. Her spiller både pårørende og fagpersoner en vigtig rolle.
Kilder:
Bakken, T. L. (2021) Behavioural equivalents of schizophrenia in people with intellectual disability and autism spectrum disorder. A selective review
Morgan, V. A., Leonard, H., Bourke, J. & Jablensky, A. (2018) Intellectual disability co-occurring with schizophrenia and other psychiatric illness: population based study
