Udadreagerende adfærd hos personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse
Udadreagerende adfærd hos personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse opstår ofte som en reaktion på en uoverensstemmelse mellem evner og krav. Årsagerne til udadreagerende adfærd er komplekse og kan f.eks. inkludere stress, mens tilpassede omgivelser og realistiske forventninger er afgørende for at mindske udadreagerende adfærd.
Når krav og evner kolliderer
Mennesker med intellektuel udviklingsforstyrrelse har forskellige funktionsnedsættelser, som gør, at de kan være udfordrede på kognitive, motoriske, sproglige eller sociale evner. Når der opstår en uoverensstemmelse mellem en persons evner og omgivelsernes forventninger, kan nogle personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse have en udadreagerende reaktion. Udadreagerende adfærd omfatter forskellige former for adfærd, som omgivelserne opfatter som aggressive eller voldsomme, og som er rettet mod andre personer eller genstande. Ofte er denne adfærd en reaktion på for høje krav, som skaber frustration, hvilket gør det svært for personen at håndtere situationen på en rolig måde.
Årsager til udadreagerende adfærd
Udadreagerende adfærd skyldes sjældent én enkelt faktor, men skyldes ofte et komplekst samspil af flere årsager, hvilke kan være:
-
Stressbelastning: Udfordringer som opgaveløsning, økonomiske problemer eller sociale vanskeligheder kan forårsage stress.
-
Behovstilfredsstillelse: Udadreagerende adfærd kan ofte være et forsøg på at opnå nødvendige ting såsom mad, fysiske genstande eller opmærksomhed for at imødekomme personens behov.
-
Interaktion med personale: Personalets tilgang, herunder stemmeføring og kropssprog, påvirker borgernes reaktioner.
-
Graden af intellektuel udviklingsforstyrrelse: En højere grad af intellektuel udviklingsforstyrrelse og mangel på verbalt sprog øger risikoen for udadreagerende adfærd.
-
Psykiske og emotionelle udfordringer: Angst, nedsat trivsel og manglende følelsesregulering kan fremme adfærden.
-
Somatiske forhold: Fysiske eller medicinske tilstande som hormonforstyrrelser, søvnmangel og medicinbivirkninger kan bidrage til adfærden.
Hvordan kan udadreagerende adfærd forebygges?
For at forebygge udadreagerende adfærd er det afgørende først og fremmest at vurdere borgerens kognitive og praktiske evner. Ved at tilpasse krav og forventninger til det, borgeren realistisk kan honorere, mindskes risikoen for frustration og dermed også for konfliktoptrapning. Det er ligeledes vigtigt at opnå en grundlæggende forståelse for, hvordan borgeren kommunikerer – både verbalt og nonverbalt – da misforståelser eller manglende indsigt i borgerens udtryksformer ofte kan føre til øget frustration og eskalering af adfærden.
Derudover viser erfaring og forskning, at graden af udadreagerende adfærd ofte mindskes, når borgeren oplever at have reel indflydelse på eget liv og dagligdag. Medbestemmelse skaber en følelse af kontrol og tryghed, hvilket bidrager til at forebygge konfliktsituationer. Endelig spiller de fysiske omgivelser en ikke uvæsentlig rolle. Elementer som støj, lys, lugt og andre sanseindtryk kan virke stressende, og justeringer i disse rammer – eksempelvis dæmpet belysning eller støjreduktion – kan medvirke til at skabe et mere beroligende miljø og dermed reducere udadreagerende adfærd.
Kilder:
