Stimming: selvstimulerende adfærd

Stimming, også kaldet selvstimulerende adfærd eller stereotypisk adfærd, er en måde hvorpå personer med autismespektrumforstyrrelser, eller andre sensoriske eller neurologiske forstyrrelser, kan regulere sanseindtryk, følelser og stress. Stimming er gentagende bevægelser eller lyde, som, alt efter personen, kan komme til udtryk på forskellige måder f.eks. ved at blinke gentagende gange, gnide sig på huden, vugge frem og tilbage, udsende høje skrig eller gentage bestemte ord og sætninger. Denne adfærd, som udefra kan virke formålsløs, er faktisk en form for selvstimulerende handling, der hjælper personen med at regulere sine sanseindtryk. Når omgivelserne ikke giver tilstrækkelig stimulation, som ved kedsomhed eller monotone aktiviteter, tyer personen til selvstimulerende adfærd for at opnå den nødvendige sanseoplevelse. Stimming kan også hjælpe med at finde ro i situationer, hvor personen føler sig overvældet eller overstimuleret.

Selvom stimming kan virke besynderligt, irriterende eller foruroligende for dem, der ikke er bekendt med det, spiller det en vigtig rolle i den autistiske persons evne til at navigere i en ofte overvældende verden. For nogle fungerer det som en måde at fokusere deres opmærksomhed eller udtrykke følelser, der ellers kan være svære at kommunikere. I stedet for at afbryde eller forhindre stimming, anbefales det at sætte sig ind i og støtte denne adfærd, da den ofte er en nødvendig del af personens daglige mestringsstrategier.

Kilder:

Kapp, S. K. et al. (2019). ‘People should be allowed to do what they like’: Autistic adults’ views and experiences of stimming

Steward, R. L. (2015). Repetitive Stereotyped Behaviour or “Stimming”: An Online Survey of 100 People on the Autism Spectrum. International Society for Autism