Selvskadende adfærd

For mennesker med intellektuel udviklingsforstyrrelse kan selvskadende adfærd være en måde at regulere stress og følelser i kroppen på, da den fysiske smerte kan fjerne fokus fra den psykiske smerte. Det gælder især hvis de ikke får hjælp fra pårørende til at finde andre måder at mestre deres følelser. 

Selvskade som mestringsstrategi 

Selvskadende adfærd er, når en person intentionelt påfører sig selv fysisk skade. For personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse kan det være svært at mentalisere, dvs. at forstå årsagerne til deres egne og andres følelser og handlinger, samt at regulere deres følelser, hvilket kan føre til stresslignende symptomer i kroppen.  Derfor er en del personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse selvskadende, da det for mange fungerer som en mestringsstrategi, der skal bruges til at kontrollere det stress eller kaos, som en person oplever. Derved bliver selvskadende adfærd en måde hvorpå, det er muligt at kunne regulere følelser og stresstilstande i kroppen. Desuden kan den nedsatte evne til impulskontrol være medvirkende til, at personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse i højere grad end andre er selvskadende, da de ofte reagerer mere impulsivt med fysisk affektregulering. 

Former for selvskade 

Selvskadende adfærd kan inkludere mange ting og kan variere meget i alvorlighedsgrad, desuden differentieres der mellem direkte og indirekte selvskade. Eksempler på direkte selvskade kan være: 

Selvom flere af eksemplerne på direkte selvskade kan give alvorlige skader, har den mestringsorienterede selvskade ikke et suicidalt islæt. Den suicidale selvskade adskiller sig nemlig fra den mestringsorienterede selvskade ved, at den ikke beroliger.  

Eksempler på indirekte selvskade indbefatter: 

Selvom selvskade for en periode kan virke ”befriende”, da det kan afhjælpe stresssymptomer i kroppen nu og her, kan der, udover de fysiske skader, følge en del psykiske bivirkninger med den fysiske selvskade. Dette kan eksempelvis være en følelse af skam, håbløshed og skyld og kan i nogle tilfælde resultere i social isolation.  

Forebyggelse af selvskade 

Som pårørende, enten familie eller plejepersonale, til en person med intellektuel udviklingsforstyrrelse der selvskader, er den bedste metode til forebyggelse af selvskade at hjælpe personen med at forstå deres følelser. Det kan man eksempelvis gøre ved at give personen mentaliserende forklaringer, såsom at en kæreste, der ikke vil ses eller kysse, måske er træt efter en lang dag og ikke nødvendigvis ønsker at slå op. Spørgsmål som ”hvad skete der?”, ”hvad tænkte du?” og ”hvad følte du?” er nyttige til at spejle situationen og skabe forståelse for personen med intellektuel udviklingsforstyrrelse, og dermed kan stressniveauet og den følelsesmæssige uro reduceres.