Seksuelt krænkende adfærd hos personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse
Seksuelt krænkende adfærd er alle uønskede verbale og/eller fysiske seksuelle tilnærmelser. For nogle personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse kan deres kognitive funktionsnedsættelse betyde, at de opfører sig på en måde, som af omgivelserne opfattes som problematisk sammenlignet med normerne for socialt og seksuelt samvær.
Håndtering og ændring af seksuelt krænkende adfærd
Seksuelt krænkende adfærd kan komme til udtryk på mange forskellige måder, det kan f.eks. være ved at gå nøgen rundt blandt andre, ved at onanere offentligt eller ved at antaste nogen verbalt eller fysisk. Som med alle andre er det et problem, hvis mennesker med intellektuel udviklingsforstyrrelse krænker andre. Problemet er dog, at mennesker med intellektuel udviklingsforstyrrelse sjældent er klar over, at deres handlinger kan virke krænkende, hvis de ikke får det fortalt. Det er derfor vigtigt, at der altid reageres, hvis en person med intellektuel udviklingsforstyrrelse overskrider andres seksuelle grænser, så der kan igangsættes en adfærdsændring.
Hvis en person med intellektuel udviklingsforstyrrelse udviser seksuelt krænkende adfærd, er der i langt de fleste tilfælde behov for rådgivning og konkrete handlinger, som skal hjælpe personen til at ændre adfærd. En konkret handling kan f.eks. være at lære personen, at det ikke er passende at onanere eller gå nøgen rundt i offentligheden, men at dette i stedet skal ske i det private rum, så man ikke generer andre. Ved gentagende gange at fortælle personen det på en rolig måde, lærer personen, hvordan man undgår at krænke andre uden, at personen selv bliver udskammet.
For at kunne ændre en persons seksuelt krænkende adfærd, er det vigtigt at forstå, hvad der motiverer deres opførsel. Samtidig er det vigtigt, at personen får konkrete henvisninger på, hvad der er okay at gøre eller sige i andres nærvær. Herved kan der findes løsninger, som både er hensigtsmæssige for personen selv og for vedkommendes omgivelser. I situationer hvor personalet ikke føler sig rustede til at hjælpe en borger ud af seksuelt krænkende adfærdsmønstre, kan der være behov for hjælp fra f.eks. en sexolog eller en psykolog, som der kan henvises til via personens egen læge.
Kilder:
