Kriminalitet begået af personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse
Indimellem begår personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse kriminalitet af en sådan grad, at det medfører en dom. Dog er personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse ikke egnede til almindelig straf, og derfor får de i stedet en foranstaltningsdom.
De fem typer foranstaltningsdomme
Der findes fem typer foranstaltningsdomme som gives til personer med intellektuel udviklingsforstyrrelse:
-
Type 1: Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykisk handicap.
-
Type 2: Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykisk handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen skal overføres til sikret afdeling.
-
Type 3: Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykisk handicap.
-
Type 4: Dom om tilsyn fra kommunen med krav om ophold, arbejde og mulig anbringelse i institution.
-
Type 5: Dom om tilsyn fra kommunen med krav om ophold og arbejde.
Særvilkår og dilemmaer
Foranstaltningsdomme kan omfatte særvilkår som opholdsforbud, sexologisk behandling og overvåget internet- og telefonadgang. Psykiatrisk behandling eller misbrugsbehandling kan også være særkrav, men det kan kun kræves ved domstype 4 og 5. Hvis en person med intellektuel udviklingsforstyrrelse ikke har lyst til at modtage den nødvendige behandling, kan det udgøre en udfordring ift. at forebygge kriminalitet, og Statsadvokaten bør i sådanne tilfælde underrettes. Mange kommuner oplever dilemmaer omkring særvilkår, når serviceloven “kolliderer” med særvilkårene. F.eks. kan et udgangsforbud være svært at overholde, når serviceloven forbyder fysisk tilbageholdelse.
Længstetider
Foranstaltningsdomme har som regel en længstetid på fem år, men kan forlænges under særlige omstændigheder. Ved alvorlige forbrydelser som drab, voldtægt eller brandstiftelse er der ingen længstetid.
Kommunens ansvar
Kommunen er ansvarlig for at føre tilsyn med foranstaltningsdomme, som har til mål at forhindre ny kriminalitet. Hvis tilsynet ikke kan gennemføres, skal kommunen optimere tilsynet, udnytte dommens muligheder eller anbefale ændringer til Statsadvokaten. Dette kan være komplekst, især når socialrådgivere skal balancere mellem straffeloven og serviceloven.
Udfordringer med botilbud
Straffeloven henviser ikke til specifikke institutionstyper, og kommunerne skal ofte navigere mellem serviceloven og straffeloven. Der er mangel på passende botilbud for domfældte borgere med udviklingshæmning, især §108-tilbud, hvilket fører til, at mange borgere placeres i mindre passende §105-tilbud. Da mange kommuner ikke selv har et tilbud til dømte med en foranstaltningsdom 1 eller 2, henviser de i stedet deres borgere til Danmarks eneste lukkede institution for personer med udviklingshæmning, Kofoedsminde. Men grundet overbelægning har Kofoedsminde ikke mulighed for at tage alle henviste borgere ind. I maj 2024 kom en arbejdsgruppe fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet med nogle anbefalinger, som skal være med til at afhjælpe denne problematik.
Behov for domstypeskift
Hvis den fastsatte dom ikke forhindrer ny kriminalitet, skal kommunerne informere Statsadvokaten og involvere politiet, da det kan være nødvendigt at ændre domstypen. Statsadvokaten skal give dommeren fyldestgørende oplysninger om borgerens situation, for at dommeren kan træffe en passende afgørelse.
