Intellektuel udviklingsforstyrrelse

Hvad er intellektuel udviklingsforstyrrelse? 

Intellektuel udviklingsforstyrrelse (tidligere mental retardering og udviklingshæmning) er en tilstand, der er karakteriseret ved forsinket eller mangelfuld udvikling af kognitive, sproglige, motoriske og/eller sociale evner. Det betyder, at personen har vanskeligheder med tænkning, problemløsning, kommunikation og dagligdags færdigheder, som kan gøre det vanskeligt at fungere selvstændigt i hverdagen. Tilstanden opstår i barndommen og udvikler sig i den tidlige livsperiode. 

Årsagerne til intellektuel udviklingsforstyrrelse kan være mange og omfatter bl.a.: 

Grader af intellektuel udviklingsforstyrrelse  

Tidligere blev en intellektuel udviklingsforstyrrelse kun baseret på en persons IQ, men med ICD-11 bliver intellektuel udviklingsforstyrrelse nu også vurderet ud fra funktion og støttebehov. Dette understøtter en mere helhedsorienteret tilgang til vurdering og støtte af personer. Intellektuel udviklingsforstyrrelse opdeles i fire grader: 

Personer med mild intellektuel udviklingsforstyrrelse har ofte vanskeligt ved tilegnelse og forståelse af komplekse sprogkoncepter og akademiske færdigheder. De klarer som regel de grundlæggende daglige opgaver som personlig pleje, husholdning og praktiske gøremål. Mennesker med en let grad af intellektuel udviklingsforstyrrelse kan som voksne typisk leve forholdsvis selvstændigt og have et arbejde, men har ofte brug for støtte, der passer til deres behov. 

Personer med moderat intellektuel udviklingsforstyrrelse har typisk begrænset evne til at lære sprog og skolefag, og det er som regel kun de helt grundlæggende færdigheder, de kan tilegne sig. Nogle lærer at klare dagligdags opgaver som person pleje, husarbejde og praktiske ting. De fleste har dog brug for omfattende og vedvarende støtte for at kunne bo selvstændigt og varetage et arbejde som voksne. 

Personer med svær intellektuel udviklingsforstyrrelse har betydelige begrænsninger i sprog og forståelse, og har brug for støtte i næsten alle aspekter af liver. De kan motoriske udfordringer, og har som regel brug for daglig hjælp i trygge og overvågede omgivelser f.eks. hjemme ved familie eller på bosteder. Med den rette støtte og træning kan nogle lære enkelte færdigheder, f.eks. at tage tøj på eller vaske sig selv.  

Personer med dyb intellektuel udviklingsforstyrrelse har meget begrænsede evner til at kommunikere, og deres mulighed for at lære faglige færdigheder er begrænset til helt enkle og konkrete ting. De kan også have motoriske og sensoriske udfordringer, og de har som regel brug for daglig hjælp i trygge og overvågede omgivelser f.eks. hjemme ved familie eller på bosteder. På mange måder minder svær og dyb grad at intellektuel udviklingsforstyrrelse meget om hinanden, forskellen på de to handler udelukkende om, hvordan personer fungerer i hverdag og hvor meget behov, de har for støtte. Almindelige intelligenstest er ikke præcise nok til at måle forskellene hos personer med meget lav intellektuel funktion, og derfor kigger man på funktionsniveau.