Hvad er autismespektrumforstyrrelser?
Autismespektrumforstyrrelser (ASF), tidligere kaldet autisme, er en udviklingsforstyrrelse i hjernen, som typisk er medfødt og viser sig tidligt i barndommen. ASF er kendetegnet ved vedvarende vanskeligheder med at indlede og opretholde gensidig social interaktion og kommunikation samt ved tilstedeværelsen af begrænsede, gentagne og ofte ufleksible adfærdsmønstre, interesser eller aktiviteter. Disse adfærdsmønstre kan også inkludere usædvanlige sensoriske reaktioner, såsom overfølsomhed over for lyd eller berøring.
ASF er en livslang tilstand, der kan påvirke flere aspekter af en persons dagligdag. Der findes ingen kendt "kur" for ASF, men mange personer med ASF kan udvikle strategier og færdigheder, der gør det muligt for dem at leve selvstændige og meningsfulde liv. Med den rette støtte kan mange navigere i sociale situationer, etablere relationer og indgå i uddannelse og arbejdsmarked.
Årsager til ASF
ASF opstår som følge af et komplekst samspil mellem genetiske, biologiske og miljømæssige faktorer. Selvom årsagerne endnu ikke er fuldt kortlagt, har forskningen identificeret en række forhold, som øger risikoen for at udvikle autisme.
Genetik spiller en væsentlig rolle. Studier har vist, at autisme i høj grad er arveligt. Blandt andet viser tvillingestudier, at enæggede tvillinger har en langt højere sandsynlighed for begge at have autisme sammenlignet med tveæggede, hvilket understøtter den genetiske komponent. Derudover har man identificeret specifikke genetiske mutationer og variationer – både arvede og spontane – der knytter sig til udviklingen af hjernen og øger risikoen for ASF. Det er dog ikke ét bestemt gen, men snarere mange forskellige genetiske faktorer, der kan være involveret, hvilket forklarer den store variation i, hvordan ASF kommer til udtryk – hvorfor man betegner ASF som et spektrum.
Miljømæssige påvirkninger i fosterlivet kan også have betydning. Forskning har peget på, at visse forhold under graviditeten – f.eks. mangel på folsyre og D-vitamin, infektioner i første trimester eller udsættelse for bestemte kemikalier og medikamenter – kan øge risikoen for autisme. Desuden er der observeret en sammenhæng mellem høj alder hos især faderen og en øget forekomst af ASF hos barnet. Komplikationer ved fødslen, såsom for tidlig fødsel eller iltmangel, kan ligeledes påvirke hjernens udvikling, hvilket kan medføre ASF.
ICD-11: Autisme som et spektrum
WHOs diagnoseliste ICD-11 blev indført i Danmark i 2022 og forventes at være helt udrullet i 2027. I ICD-11 er tidligere autismediagnoser (såsom infantil autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret) blevet samlet under én overordnet diagnose: autismespektrumforstyrrelser (ASF). Årsagen til denne beslutning skyldes, at autisme viser sig på forskellige måder, da der er en glidende overgang mellem diagnoserne, variation i sværhedsgraden af kernesymptomerne samt forskelligheder i IQ og funktionsniveau. Man taler derfor om et spektrum.
Diagnosen ASF stilles ud fra tilstedeværelsen af to centrale symptomer:
-
Vedvarende vanskeligheder med social interaktion og social kommunikation.
-
Begrænsede, gentagne mønstre af adfærd, interesser eller aktiviteter, ofte ledsaget af sensoriske reaktioner.
Derudover vurderes graden af funktionspåvirkning i relation til konteksten – det vil sige, hvordan symptomerne påvirker personen i forskellige livssituationer, såsom skole, arbejde og familieliv.
ASF kan forekomme med eller uden intellektuel udviklingsforstyrrelse og med eller uden nedsat funktionelt sprog. Disse kombinationer danner grundlaget for de specifikke koder i ICD-11.
ICD-11 kodning af ASF
Med den nye diagnosedefinition inddeles autismespektret på følgende måde:
|
|
Mild eller ingen forringelse af det funktionelle sprog |
Forringelse af det funktionelle sprog |
Med fuldstændig, eller næsten fuldstændig, fravær af det funktionelle sprog |
|
Uden intellektuel udviklingsforstyrrelse |
6A02.0 |
6A02.2 |
_ |
|
Med intellektuel udviklingsforstyrrelse |
6A02.1 |
6A02.3 |
6A02.5 |
Supplerende koder:
-
6A02.Y: Anden specificeret autismespektrumforstyrrelse (hvis personen ikke passer præcist i ovenstående inddelinger).
-
6A02.Z: Uspecificeret autismespektrumforstyrrelse (hvis oplysningerne er utilstrækkelige).
-
6A02.x0: Uden tab af færdigheder i tidlig barndom.
-
6A02.x1: Med dokumenteret tab af færdigheder før 3-årsalderen.
ASF og komorbiditet
Det er almindeligt, at personer med ASF også har andre samtidige psykiske eller neurologiske tilstande – f.eks. ADHD, angst, depression, søvnforstyrrelser eller epilepsi. Ved diagnosticering og behandling er det derfor vigtigt at tage højde for hele det kliniske billede, og støttebehov vurderes i en bredere sammenhæng.
Kilder:
