Hvad er ADHD?
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, som påvirker hjernens evne til at regulere opmærksomhed, impulser og aktivitetsniveau. I WHO’s diagnosesystem ICD-11 betragtes både det, man tidligere kaldte ADD og ADHD, som forskellige præsentationer af én samlet diagnose. ADHD kan vise sig gennem uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet – i varierende grad og kombination. Personer med ADHD har typisk svært ved at holde fokus, planlægge, gennemføre opgaver og tilpasse deres adfærd til situationen. Nogle har udpræget motorisk uro og er impulsive, mens andre primært har vanskeligheder med at fastholde opmærksomhed – en type, man tidligere kaldte ADD eller "den stille ADHD". Disse personer virker ofte mere indadvendte og stille, og deres vanskeligheder opdages derfor ofte sent, f.eks. i ungdomsårene eller voksenlivet.
Årsager til ADHD:
-
Arvelighed. Hjernens udvikling er på mange måder biologisk forudbestemt, og ADHD kan godt være arveligt. Derfor er der større sandsynlighed for, at ens barn får ADHD, hvis man selv har det.
-
For tidlig fødsel eller lav fødselsvægt.
-
Påvirkning af alkohol, stoffer eller infektioner under graviditeten.
-
Hjerneskade eller slagtilfælde i de første leveår.
-
Kontakt med bly som foster eller umiddelbart efter fødslen.
Diagnosen stilles, når symptomerne har været til stede siden barndommen, har varet i mindst seks måneder og påvirker dagligdagen i flere sammenhænge – f.eks. i skole, hjem og sociale relationer. Symptomerne kan variere meget og ændre sig med alderen. Mange oplever, at de især kommer til udtryk i ustrukturerede eller krævende situationer.
Behandling og støtte til personer med ADHD handler ofte om at skabe struktur, give pædagogisk støtte og – i nogle tilfælde – tilbyde medicin. Tidlig opdagelse og forståelse er afgørende for at undgå misforståelser, som fx at personer med ADHD bliver opfattet som dovne, umotiverede eller forstyrrende. Generelt kan symptomerne for ADHD inddeles i tre grupper; uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
-
For uopmærksomhed gælder det, at man skal opfylde mindst seks af de følgende punkter:
-
-
Laver sjuskede fejl.
-
-
-
Besvær med at holde opmærksomheden.
-
-
-
Hører ikke, hvad der bliver sagt.
-
-
-
Følger ikke instrukser og færdiggør ikke opgaver.
-
-
-
Har svært ved at tilrettelægge arbejde og aktiviteter.
-
-
-
Mister ting.
-
-
-
Glemsomhed ifm. dagligdagsaktiviteter.
-
-
-
Undgår opgaver som kræver opmærksomhed.
-
-
-
Lader sig distrahere af ydre faktorer.
-
-
For hyperaktivitet gælder det, at man skal opfylde mindst tre af de nedenstående punkter:
-
-
Har vanskeligheder med at sidde stille.
-
-
-
Uro i kroppen, særligt i hænder og fødder, og sidder uroligt.
-
-
-
Megen motorisk aktivitet, som kan være svær at kontrollere.
-
-
-
Løber, klatrer eller farer omkring.
-
-
-
Forlader sin plads.
-
-
For impulsivitet gælder det, at man skal opfylde mindst et af de nedenstående punkter:
-
-
Kan ikke vente på, at det bliver ens tur.
-
-
-
Mangel på situationsfornemmelse under samtale. Snakker meget.
-
-
-
Svarer på spørgsmål, førend det er afsluttet.
-
-
-
Afbryder eller trænger sig på.
-
Der findes ikke nogen “kur” for ADHD, men symptomerne på ADHD kan afhjælpes og håndteres. Dette kan bl.a. gøres ved at skabe faste strukturer og rutiner i hverdagen, pædagogisk støtte, i visse tilfælde ved medicinering og ved, at omgangskredsen har den rigtige viden og forståelse. Samtidig er en tidlig indsats vigtig, så personer med ADHD undgår, at de fejlagtigt bliver opfattet som dovne eller umotiverede – det er der nemlig ikke nogen sandhed i, de har bare nogle andre forudsætninger end neurotypiske personer.
Kilder:
