Sirius’ afdeling Møllebakke ligger i Ringe på Fyn og tilbyder et trygt og indbydende hjem for 6 beboere. Tæt ved Møllebakke ligger et parcelhus, som har en beboer. Alle beboere har egen lejlighed som ligger uforstyrret, så de fleste beboere selv kan til- og fravælge det sociale fællesskab med andre beboere.


91A8725

Naturskøn oase med fællesskab og nærvær

Møllebakke ligger i naturskønne og rolige omgivelser med udsigt til marker og en lille sø lige overfor afdelingen. Selve grunden er på næsten to hektar og giver derfor rig mulighed for aktiviteter, hyggekroge og samvær omkring bålstedet.

Beboelsesdelen er både placeret i en bygning med fællesarealer samt i sammenhængende huse med eget udeareal tæt på fælleshuset.

I nærområdet er der mulighed for fitness, bowling og svømning, som enkelte beboere har stor glæde af. Der hentes fredagsslik i Svendborg, og Odense er også et dejligt sted for udflugter.


91A8797

Aktiviteter i fællesområderne

Vores udearealer giver mulighed for en række udendørs aktiviteter, som både fremmer fysisk aktivitet og mentalt velvære. Beboerne har mulighed for at tilbringe tid i den store have, hvor de kan deltage i havearbejde, aktiviteter eller blot slappe af i de grønne omgivelser. På Møllebakke holder vi høns, som beboerne er med til at fodre.

Indendørs tilbyder vi en række aktiviteter for at stimulere kreativitet og læring. I vores krea-café har beboerne mulighed for at dyrke deres interesse for kunst og håndværk. Her kan de arbejde med perler, male eller lave pynt til fællesområderne eller deres egne værelser. Derudover har vi et massagerum, hvor beboerne kan få pædagogisk massage. For dem, der elsker gaming, er der et gamerrum, hvor beboerne både sammen og hver for sig kan spille forskellige computer- og PlayStationspil.


91A8769

Hjemlig atmosfære

Vi stræber efter at skabe hjemlige, rolige og hyggelige rammer for vores beboere, hvor beboerne kan slappe af og føle sig trygge.  Hver beboer har mulighed for at indrette sin egen lejlighed, så den afspejler beboernes individuelle stil og ønsker, hvilket er med til at styrke tilhørsforholdet til deres hjem på Møllebakke.



Oplev flere skønne afdelinger

Møllebakke er blot én af vores mange smukke afdelinger. Vi har flere unikke steder, hver med deres egen charme og naturskønne omgivelser.